Rejseblogs fra Travellerspoint

Dejlige Hanoi og lille Ninh Binh

Hanoi
Soendag morgen vaagnede vi begge tidligt til lyden af hakkende knive, damers raab og scooternes dytten. Det viste sig, at vi boede lige ud til frugt/koed-gaden, hvor de lokale handler tidligt om morgenen. Vi betragtede morgenmylderet fra vores lille altan og taenkte: "Welcome to Hanoi". Her er generelt bare meget larm. Vi startede dagen med at aflevere en kaempe bunke vasketoej, og gik derefter paa Gecko (restaurant) og tillod os at faa chokoladepandekager, juice og kaffe, da vi begge to var forkoelet og det var soendag. Gecko var rigtig hyggelig, saa vi planlagde at komme igen til aftenmadstid. Vi gik dog omkring bageren, da pandekagerne ikke rigtig maettede... I Hanoi er der mange gadesaelgere: damer med kurve fyldt med frugt, saa vi koebte ananas skaaret paent ud af en soed aeldre dame. Hun blev glad, og vi blev glade. Da vores loebesko stadig var meget beskidte efter trekkingturen paa Cat Ba Island, besluttede vi at koebe et par nye sko. I Hanoi er der en hel gade med skosaelgende bikse, saa vi satte os ned paa hver vores lille skammel paa fortovet og proevede sko. Vi endte begge med et par blaa vans, saa nu matcher vi hinanden godt. Efter hed forhandling med saelgeren fik vi dem begge for 500.000 d (=140 dkkr). Sweet. Stolte af vores forhandlerevne og efter en high-five gik vi mod soeen i den gamle bydel (Hoan Kiem-soeen) og spiste vores broed og ananas. Da vi sad paa baenken kom der flere skopudsere hen til os med deres saebe og tandboerste og tilboed at pudse vores sko. Vi indse, at vi trods de nye sko, nok hellere maatte vaske de gamle. Vi gik herefter syd for soen mod Women's Museum, hvor vi tilbragte et par timer og laerte om den vietnamesiske kvindes betydning i historien og familien og hendes rolle under diverse krige. Det var et meget spaendende museum med film og billeder, og vi fik isaer et nyt indtryk af gadesaelgerne. Paa vej tilbage mod guesthouset og madgaden fik vi en omgang nuddelsuppe, og efter at have vasket loebeskoene med tandboerster (tip fra skopudserne), var vi klar til at gaa paa marked i de nye vans. Da vi kom op til markedet, var det ved at lukke, og det var ret kaotisk, saa vi besluttede at komme igen dagen efter, og satte kursen mod Gran Sport. Paa vejen saa vi en lille butik, og Maria koebte toej. Det var en sjov oplevelse, da ekspeditricerne ikke rigtig kunne engelsk, og der var en misforstaaelse omkring prisen, saa Maria troede, det var dyrere end det egentlig var, og derfor begyndte at prutte om prisen og lagde ud med en startpris hoejere end den egentlige pris. Laekkert. Paa Gran Sport hyggede vi med blade, dagbog og tendermusik, mens regnen silede ned udenfor. Da vi blev sultne igen, gik vi paa Gecko's og fik pizza og oel.
Naeste dag var solen med os, saa vi gik mod bageren, koebte det saedvanlige (yoghurt, langt broed, trekantost) og spiste det igen ved soeen, hvor de gamle damer laver morgengymnastik. Vi var egentlig paa vej mod markedet fra igaar, men endte med at gaa indenom et rejsebureau, hvor vi bestilte busbillet+tur til Ninh Binh og sovebus til Hue. Da vi skulle oplyse navnet paa vores guesthouse, var vi blanke, og manden tilboed at koere os derhen bag paa hans scooter, saa vi kunne faa det opklaret. Med bankende hjerter satte vi os bagpaa og koerte gennem Hanois myldretrafik. Det var vildt sjovt, men bagefter havde vi brug for en kop the til at faa pulsen ned. Vi kom endelig paa markedet, og lige pludselig ser vi Pernille, Ida og Emilie (fra katten)!!!! Meget surrealistsk, da vi lige netop havde snakket om, at de ogsaa var i Hanoi. Fedt, fedt! Vi aftalte at spise aftensmad sammen, og da klokken naermede sig moedetidspunktet, moedtes vi ved soeen. Igen var gensynsglaeden stor. 2 sekunder efter moeder vi Sara og Sofie (ogsaa fra katten), saa det var en stor reunion. Helt vildt underligt - som at vaere tilbage i Aalborg. Vi spiste alle aftensmad paa fortovskoekkener og sludrede indtil, vi var noedt til at gaa, da vi havde bestilt billetter til Water Puppetry. Mens vi sidder i teatersalen og venter paa, at det hele skal begynde, staar Rachael der pludselig!! Vi vinker, smiler og taenker: "Hvilken forunderlig dag!". Selve showet gav et fint indblik i vietnamesisk kultur, historie og musik, men var ellers lidt maerkeligt. Herefter hyggede vi med Rachael, hoerte om hendes tur til Hanoi og aftalte at tilbringe naeste dag sammen. Da vi kom tilbage til vores guesthouse, var det laast med en stor, fed og gul cykellaas. Vi bankede lidt forgaeves paa doeren og var ikke rigtig i humoer til at vente. Vi gik over til et guesthouse ved siden af og fik dem til at ringe til vores guesthousemand. Vi kom ind efter et kvarters tid og alt var godt igen.
Naeste morgen hentede vi Rachael ved hendes guesthouse og gik mod Ho Chi Minh Maosoleum Complex. Det var rart at vaeretilbage i vores trio, og vi noed hendes selskab hele dagen. Da vi omsider kom til Ho Chi Minh stedet var der tusinde regler for opfoersel, og det var en meget maerkelig oplevelse at se hans krop inde i glaskammeret. Herefter gik paa Ho Chi Minh-museet og laerte lidt mere om hans betydning for Vietnam. Vi spiste frokost paa "Koto", et sted, der hjaelper gadeboern igang med en uddannelse og et bedre liv. God mad og god dag. Herfter var vi paa Hoa Lo Prison-museum. Faenglset blev i foerste omgang brugt af franskmaendene til at huse vietnamesiske fangere, og under Vietnamkrigen blev faenglset brugt til at huse US-piloter, som kaldte stedet for Hanoi Hilton Hotel. Paa vej ud af museet stoedte vi ind i Marianne Jelved, Berthel Haarder og Soeren Espersen + flere. Det var SAA maerkeligt! Vi fik en lille snak med dem om vores sabbataar og rejse, og de virkede meget interesseret. Vi var helt rundt paa gulvet og taenkte: "Er alle i Hanoi eller hvad? Og hvorfor er de paa ferie sammen??". Vi var efter denne bizarre oplevelse en sidste gang paa Gran Sport og fik uploadet en bunke billeder, sagt farvel til det soede personale, for herefter at moedes med Rachael til aftensmad. Da vi sidder paa restauranten moeder vi Pernille, Emilie og Ida endnu engang og introducerer dem til Rachael. Lidt efter er der nogen, der raaber efter os ud af en bil, og det viser sig at vaere Maria Vestermark og Alexander Dreisler, som er paa vej til Sapa. Vi snakker hurtigt og aftaler at moedes sydpaa. Efter alle disse genforeninger og maerkelige oplevelser i Hanoi, foeler vi, at vi er klar til at tage videre. Rachael naerede et dybt oenske efter at spise is og havde en ide om et gidt sted. Det viste sig at vaere, de unge lokales hang-out sted, hvor man chiller med sin scooter og is. Det var meget sjovt. Vi sagde herefter paa gensyn til Rachael og satser paa at ses sydpaa.

Ninh Binh, Tam Coc og Hoa Lu
Sidste morgenmad hos bageren, saa vi koebte den sidste banakage. Vi stoettede ogsaa gadesaelgerne en sidste gang og koebte baade bananer og mandariner - vi kommer til at savne Hanoi. Klokken 8 blev vi hentet af vores guide og moedte dagens gruppe i bussen og koerte mod Hoa Lu. Paa vejen fik vi lidt info om Hamoi: Per kvadratkilometer bor der ca. 2000 mennesker. Hver dag doer der i hele Vietnam 30 mennesker i trafikken!!. Vi kom til Hoa Lu, som for mange aar siden var hovedstaden i Vietnam. Her saa vi to templer, hvor Vietnams foerste konger regerede fra. Herefter koerte vi til Tam Coc, hvor vi blev sejlet op af floden af to seje kvinder. Tam Coc bliver kaldt 'Halong Bay on rice paddies', da man under sejlturen har udsigt til bjerge og flodrismarker. Smuk tur. Efter sejlturen cyklede vi rundt i Tam Coc paa en tandemcykel, saa vi var lykkelige trods de lave saeder. Vi cyklede ogsaa ud til en pagoda, som er et tempel, hvor man tilbeder Buddha. Herefter blev vi sat af i Ninh Binh og fandt et billigt, rent vaerelse. Ja tak!

Cuc Phuong National Park
Ved morgenmaden moedte vi Jacquelin (tysker), som ogsaa skulle ud til nationalparken, og efter lidt forvirring om transporten ud til nationalparken, kom vi bag paa hver vores scooter. Det var lidt angstprovokerende i starten specielt inde i byerne, men vildt fedt! Vi koerte de ca. 65 km ud til parken i hu-hej-vilde-dyr-tempo, og startede med at besoege The Monkey Rescue Center. Her redder de aber fra illegal handel og forbereder dem paa at komme ud i den vilde natur igen. Mere spaendende var dog parkens Turtle Center, hvilket skyldes den gode guide (en tysk pige, som havde arbejdet i parken i 8 mdr.). Efter dette besoeg kommer vi nok aldrig til at spise skildpadde. Herefter hoppede vi bag paa scooteren og koerte til parkens centrum, hvor vi fik lidt ris og kylling. Her gik vi ogsaa en 2 timer op og ned af bjerge for at se et 1000 aar gammelt trae. Vi koerte herefter godt beskidte og kolde tilbage mod Ninh Binh, men stoppede paa vejen ved en hule. Den var dog ikke saa spaendende, men Maria formaaede at falde ned af den glatte stentrappe, slaa hul i den gode albue - saa det var alt i alt en god oplevelse. Ej, hun har det fint. Turen tilbage paa scooteren var endnu federe, da vi havde fundet vores ipods og solbriller frem. Hele vejen tilbage var vi et stort smil. Det skal vi helt sikkert goere igen! Vi spiste aftensmad med tyskeren, som gav os nogle tips og ideer til dagene i Hue og Hoi An. Dejligt.
Idag (fredag) har vi chillet i Ninh Binh, fundet byens supermarked, hvor vi gik amok med et koebe snacks til den 12-timer lange bustur i nat til Hue og ellers skrevet en del blog. Haaber I nyder at laese den :-)

Skrevet af juliemaria 00:29 Gemt i Vietnam Kommentarer (0)

Explorertur i nordoest

Ba Be Nationalpark, homestay, rismarker, bjerge, kulde, Halong Bay, limstensbjerge, Cat Ba Island, Monkey Island, strand og aber

overcast 15 °C

Turen til Vietnam

Om formiddagen fik vi sagt farvel til vores rejsemate, Rachael. Det var lidt maerkeligt, men vi aftalte at moedes igen i Vietnam, saa det blev mere et paa-gensyn-gruppe-kram. Herefter tog vi en tuktuk ud til lufthavnen, hvor vi ventede paa at kunne boarde i laaaang tid. Fornuftige som vi er, tog vi derud i meget god tid. Vi floej meget hurtigere end forventet, saa vi var lidt forvirret, da vi landede, og Maria vendte sig paent om mod damerne bag ved os og spurgte: "So, are we in Hanoi now? Already?". Paa vores flybillet stod der, at turen ville tage 1,5 time, men efter 3 kvarter var vi altsaa i Hanoi. Vi var aabenbart kommet med et hurtigere fly, maerkeligt maerkeligt. I Hanoi blev vi hentet og bragt til Jysk Guesthouse, og vi noed, at der blev soerget for os - isaer da vi naermede os den gamle bydel, hvor trafikken er helt haabloes. (Der er vildt mange scootere overalt! "Dyt-dyt!!!!" kan man hoere hele tiden, men vi vaennede os til det og raabte bare lidt igen, naar vi krydsede vejen haand i haand og med halvt lukkede oejne). Vi gik paa jagt efter en internet-cafe, da vi havde en skypedate med vores veninder - men det viste sig at vaere meget svaert, desvaerre. Vi fandt til sidst et sted, hvor webcam'et ikke virker, og folk i rummet holdte fest, saa det var svaert at hoere noget, men vi fik sludret med Emilie og Sofie og sagt godtur til Sydamerika. Dejligt, dejligt.
Loerdag i Hanoi startede lidt op af bakke, men vi fik mad i kroppen og derfra gik det fremad. Vi fik i dag sendt en masse ting hjem til DK, og turen paa posthuset var lidt af en oplevelse, da de ikke rigtig var vilde efter at snakke engelsk, og vi skulle udfylde en raekke papirer. Vi krydsede fingre for at vores pakker kom sikkert til DK, men var aerlig talt ret forvirret, da vi forlod posthuset. (Der gaar nok noget tid, foer vi sender en pakke igen). Om aftenen gjorde vi os fine, tog paa en autentisk vietnamesisk restaurant og hyggede bravt. Derefter tog vi paa Le Pub, fik en oel og saa fodbold (Chelsea-Bolton). Info: I Vietnam viser de fodbold paa alle cafeerne, hvilket passer os meget fint - saa tager vi lige en slapper :-)

Turen nordpaa
Tidligt om morgenen gik vi mod en bager, som blev vores favoritbager i Hanoi, hvor man kan faa godt broed, yoghurt og verdens bedste banankage. Vi blev hentet ved Jysk Guesthouse omkring kl. 8 af vores guide, Dinh og vores chauffoer. Det viste sig, at det kun var os to, der skulle paa tur de foerste 3 dage, saa vi havde en guide og en bil for os selv. I starten var vi lidt skeptiske, men vi noed virkelig at kunne stille alle de spoergsmaal, der lige faldte os ind. Vi fik meget mere at vide om de ting, vi saa, og vi fik en bred forstaaelse for vietnamesisk kultur. Vores guide var heldigvis god til engelsk og under hele turen, tog han os med ud i lokalsamfundet. Vi spiste bl.a. frokost et meget lokalt sted i en lille by. Vi kunne godt maerke, at vi var uden for turistsaesonen, saa paa hele turen var der ekstra opmaerksomhed omkring de to hoeje, lyse piger (os). Men det var kun sjovt, og Dinh var soed til at oversaette damernes tilraab. Efter en lang tur, hvor vi gradvist fik mere og mere toej paa, fordi det blev koldere og koldere, kom vi endelig til Ba Be Nationalpark, hvor vi skulle overnatte i en landsby. Da vi efterhaanden har proevet mange primitive homestays, var det her rimelig luksurioes med siddetoilet, god seng, god mad og god kaffe. Vi besluttede os for at udforske rismarkerne, og moedte mange soede arbejdere fra landsbyen, som tillod os at gaa paa deres marker. At passe et rislandbrug ser ud til at vaere et rimeligt haardt arbejde. Om aftenen fik vi dejlig mad med dertilhoerende hjemmebraendt vodka. Vi skulle skaale med alle der boede i huset, saa det blev til et par stykker. Godt smagte det ikke. Efter lidt hygge paa terrassen med kaffe gik vi i seng traette og kolde.

Naeste morgen stod vi tidligt op og fik morgenmad paa terrassen. Hjemmelavede bananpandekager, mums! Herefter gik vi et lille stykke hen til en baad, og sejlede igennem de 3 soeer. (Ba Be betyder de tre soeer, og det er dem, der er det centrale i parken). Det var en meget kold og blaesende tur, saa vi sad med regnjakken godt oppe om oerene og proevede at holde varmen med sang og lidt hoppe-oevelser. Efter cirka 2 timer i den lille baad kom vi til en stor, flot hule, hvor vi gik lidt rundt sammen med vores guide, som fortalte ivrigt om lidt af hvert. Vi sejlede tilbage til landsbyen igen, hvor vi fik frokost og mere hjemmebraendt vodka. Lidt tidligt paa dagen til vores smag, men vi fik begge klemt det ned. Herefter gik turen til Cao Bang i den heldigvis opvarmede bil. Cao Bang ligger dog endnu mere nordpaa, saa da vi ankom, var der bare endnu koldere end da vi satte os ind i bilen. Vi boede paa et ret fint hotel, men vores aircondition ville ikke rigtig samarbejde, saa da vi proevede at skrue op paa 30 grader og lave tropefest, sagde den nej tak og blev nede paa de kolde 17 grader. Oev! Vi tog begge et varmt bad og saa lidt mere fodbold, foer vi moedtes med Dinh igen til aftensmad paa det lokale gadekoekken. Det var dejligt at have guiden med, saa han kunne bestille nogle gode og spaendende retter. Vi er efterhaanden ved at vaenne os til at spise med pinde og at have egen risskaal og derudover deletilbehoer.

Efter at vaere kroebet i 4 lag toej gik vi ned i den meget kolde lobby og fik morgenmad. Lidt maerkeligt at sidde og spise morgenmad hvor der er saa koldt, at man kan se ens egen aande. Det er dog meget godt, at vi faar brugt vores varme toej(nu foeles det ikke naer saa dumt at have baaret rundt paa skiundertoej og regnjakke). Herefter koerte vi cirka 3 timer stik nordpaa. Paa vejen saa vi en masse rismarker, bjerge og vandboefler. Vi ankom til den store, store hule efter en lille gaatur igennem rismarker. I gamle dage boede der tigere i hulen, men de er i dag flygtet. Vi koerte et meget kort stykke hen til Vietnams stoerste vandfald, som deles med Kina, da det ligger lige paa graensen. Her fik vi ogsaa frokost - maden paa den her tur har vaeret mega god! Turen gik herefter tilbage til Cao Bang, hvor vi gik paa det lokale marked sammen med Dinh. Man kan koebe alt muligt skrammel paa markederne, men vi fandt da noget shampoo. Igen var det tydeligt at vi var udenfor saeson, og vi taenkte, at det maa vaere saadan det foeles at vaere beroemt. Kvinderne er meget imponerede over vores hoejde(specielt Marias) og vores lyse hud. De raaber "sin" efter os, som betyder smuk paa vietnamesisk. Vi fik ogsaa koebt verdens mindste mandariner til vores kommende tropefest. Vi fik aftensmad paa en lidt nyere restaurant og fejrede den sidste aften med cola. Dinh fejrede den med vodka og fik sagt en masse sjove ting.

Naeste morgen koerte vi mod Lang Son, hvilket tog hele formiddagen, da en lastbil i loebet af natten var styrtet ned af bjergsiden. Julie og Dinh var nysgerrige og gik taettere paa ulykken. De var ogsaa oppe og besoege en familie, da Julie haabede, at de havde et toilet, men det havde de ikke. De blev dog tilbudt lidt groen, bitter the istedet og saa en kylling blive parteret. Maria sad imens i bilen, hvor hun foerst hyggede med en bog men efter noget tid begyndte seperationsangsten at vokse frem. "Hvor lang tid kan det lige tage at tisse?", saa gensynsglaeden var stor. Vores chauffoer er rimelig sej til bjergkoersel, saa vi kom sikkert ned paa den anden side af bjerget og ankom til Lang Son en time forsinket med rumlende maver. Vi fik frokost med efterfoelgende the (bittert), saa vi spurgte efter sukker og tog en theskefuld i vores minikop. Chauffoeren ville proeve at goere lige som os skoere danskere, og han tog en spiseskefuld sukker i sin lille kop. Han lavede et sjovt ansigtudtryk efter foerste slurk og var nok ikke fan. Herefter gik vi paa det store marked, hvor de havde en masse kopivarer fra Kina - og Dinh fik koebt gaver til hustruen og deres lille baby. Soedt! Vi koerte kort hen til en hule, som bliver brugt til at tilbede Buddha. Vi synes begge, at der var lidt disko over hulen, da den var fuldt op med lyskaeder og andet goejl. Under vietnamkrigen blev hulen brugt af vietnamesere som gemmested, det var lidt vildt at taenke paa, mens vi gik rundt derinde. Paa vej ud af hulen moedte vi en kinesisk familie som var meget begejstrede for os, og de ville have os med paa deres familiebillede. Virkelig bizar oplevelse og vores smil paa billedet er nok lidt kunstige. Da vi kom tilbage til Hanoi, fik vi aftensmad og koebte herefter morgenmad til imorgen hos vores lille gadebager.

Halong Bay-cruise
Om morgenen blev vi hentet i en minibus og koerte hele formiddagen til Halong City. I havnen kom vi rimelig hurtigt ombord paa Fantasea Adventures cruisebaad. Det er en rigtig laekker baad med 3 etager: nederst kahytter(store med stort badevaerelse), herover spise/bar og sofahjoerne, og oeverst soldaek. Mens vi sejlede ud i bugten fik vi en fantastisk frokost(under hele Halong Bay-turen fik vi meget fint anrettet mad bl.a. en tomat formet som en svane). Med fyldte maver gik vi i land ved nogle store huler kaldet Big Surprise. Vi er dog efterhaanden svaere at imponere med hensyn til huler efter de sidste par dage. De var da flotte nok, og Julie fik roert ved en sten formet som en skildpadde, hvilket skulle bringe held og lykke i dit liv. Ved kajen koebte vi Oreos af en dame i en lille robaad, som hejste dem op til os i et fiskenet. Sjov oplevelse. Herefter sejlede vi rundt mellem oeerne med limstensbjerge i kajak. Det gik en del bedre end sidste tur i kajak, og vi noed udsigten fra kajakken over bugten. Der er virkelig smukt! Vi sejlede ogsaa igennem en flydende landsby og saa beboernes daglige liv.
Da vi kom tilbage paa baaden fik vi et hurtigt bad efterfulgt af overdaadig aftensmad og brugte aftenen i selskab med Sanne og Kristine fra Odense. Vi sammenlignede oplevelser og erfaringer paa turen so far og grinte hoejlydt over hinandens historier.

Naeste morgen havde vi besluttet at staa tidligt op for at se solopgangen, men det var desvaerre for overskyet til rigtig at se noget, saa vi kroeb i seng igen, indtil morgenmaden var serveret halv 8. Vi sejlede herefter moed Cat Ba Island og hyggede paa soldaekket med boeger og guitarspil. Endnu engang blev vi begejstret over bugten. I havnen ved Cat Ba Island sagde vi farvel til alle andre undtagen en dansk familie fra Nibe (!!), som vi skulle tilbringe resten af tiden paa turen med. De er vaeldig soede, og vi kan godt lide at rejse med boern. Vi brugte formiddagen i Cat Ba Nationalpark, hvor vi besteg et meget mudret og klippet bjerg. Da vi endelig kom til toppen, var der vist for taaget til at se noget, men turen op og ned var sjov og udfordrende. Vi blev koert hen til Fantasea Adventure's Hotel og her havde vi turens absolut stoerste vaerelse med fladskaerm, hjemmesko osv. En oplevelse. Efter frokost tog vi alle en baadtur til Monkey Island, og oeen var super flot med sorte klipper, koraller, palmer og strand. Vi saa 3 aber naer en restaurant, men var ikke vildt imponeret, da de var blevet lokket derned med mad og oeldaaser. Da vi kom tilbage til Cat Ba Island hyggede vi paa vaerelset, inden vi blev ringet op over telefonen og fik at vide, at nu var aftensmaaltidet serveret. Resten af aftenen hyggede vi med den danske familie og de 2 boern fortalte livligt om alt. Sjovt! Inden vi faldte i soevn fejrede vi fredagen med Oreos og DisneyChannel. Fest i den store seng.

Turens sidste dag stod i transportens tegn. Foerst en bustur ned til baaden, herefter en hurtig sejltur tilbage til Halong City, hvor vi i sandhed noed det sidste, fine maaltid og udsigten. Fra Halong City til Hanoi koerte vi i en lille minivan, hvor vi var saa heldige at vinde slaa-ud-saederne i midtergangen, saa det var lidt af en bumletur. Da vi kom tilbage til Hanoi ved 5-tiden, gik vi rundt og fandt til sidst et lille guesthouse, hvor vi vist var de eneste, der boede der. Herefter gik vi paa jagt efter en internetcafe og efter et par forgaeves forsoeg, fandt vi Gran Sport, som dog kun havde en fungerende computer, saa vi maatte skiftes. Vi fik begge skypet til tiden, og det var dejligt at snakke og hoere, at det gaar godt derhjemme. Cafeen var rigtig hyggelig med soedt personale, saa vi blev haengende, saa Liverpool-kampen og spiste en anbefalet special-lokal-ret. God aften.

Skrevet af juliemaria 19:05 Gemt i Vietnam Kommentarer (0)

Luang Prabang, Vang Vieng og Vientiane

sydeuropa, sunny beach og lidt sygdom - chill, fest og traethed

sunny 37 °C

Dagene i Luang Prabang

Efter lidt morgenmad tog vi paa turens hidtil laengste bustur. 8 timer (ih, du milde!) med bump, sving og grus paa vejene, laekkert. Lidt koeresyge blev det til, men vi har jo altid kiks med i tasken til "noedsituationer", saa vi klarede den :-) Vi skulle rigtig ha' koert med den lokale, billige bus, men fik at vide om morgenen, at der ikke var nok til den lokale bus.... Saa vi maatte hoste op med flere kip og spendere dagen i en traeng mini-van. Da vi endelig ankom til Luang Prabang sidst paa eftermiddagen travede vi rundt med vores store tasker et stykke tid, foer vi fandt et nogenlunde billigt guesthouse med plads til 3. Luang Prabang minder meget om en by i sydeuropa med floder, cafeer og flot belysning rundt omkring. Vi kunne sagtens maerke, at vi var kommet til et mere turistet sted, hvilket passede os fint. Aftensmaden blev spist med udsigt til Mekong-floden paa et fint, dyrt sted. Vi bestilte alle 3 nudler, og det gav bagslag - ikke fedt at vente i en halv time paa minut-nudler og derfor betale dobbelt saa meget som for friske nudler... Vi fik ondt af os selv og som troest, koebte vi pandekager paa gaden, og det var til gengaeld billigt og mega laekkert!
Naeste morgen besluttede vi os for at flytte til et billigere guesthouse og fandt hurtigt et, der var anbefalet i vores rejsebibel (Lonely Planet). Da vi havde besluttet os for at besoege nogle huler, kaldet Pak Ou, brugte vi eftermiddagen bl.a. paa at tjekke de forskellige baadselskabers priser ud. Vi fandt det billigste og aftalte at komme igen naeste morgen. Sidst paa eftermiddagen gik vi op til et tempel, som ligger paa toppen af en bakke midt i byen, hvor vi havde faaet at vide, at det var et must at se solnedgangen derfra. Der var fyldt med mennesker (vi var nok ikke de eneste, der havde faaet det at vide..), men vi fik set solnedgangen og traskede herefter ned paa det lokale marked, hvor vi koebte nogle ting. Vi fandt madmarkedet og spiste et sted, hvor man kunne fylde en tallerken for 10.000 kip (= 8 kr.!) med virkelig god mad. Stemningen var hektisk i den smalle gade med alle koekkenerne, en lang stime af mennesker og lokales raaben. En oplevelse!
Tidligt naeste morgen stod vi klar ved kajen, klar til at koebe de foerste billettter mod Pak Ou, hvor hulerne (kaldet Tam Ting) er. Turen i den lille baad med de endnu mindre stole, var lidt lang og koldere end forventet, men vi stoppede heldigvis ved en Whiskey-landsby, hvor de solgte toerklaeder (hvad sker der for det!), saa vi kunne lige sole os lidt. Hulerne var flotte og fyldt med mere en 4.000 forskellige slags buddha-figurer. Godt vi fik set dem! Tjek! Sejlturen tilbage var heldigvis en del varmere og kunne derfor nydes mere. Tilbage i Luang Prabang gik vi rundt om Nationalmuseet, men var desvaerre ikke anstaendigt nok paaklaedt til at kunne komme indenfor, saa vi smugkiggede gennem tremmerne og saa lidt munke. Der var dog baade en biludstilling og fotoudstilling, kaldet "Floating Buddha", som vi i stedet saa. I middagsheden tog vi en chiller paa vaerelset, inden vi trak i de lange bukser, for vi ville se et tempel, kaldet Wat Xieng Thong. Det er et virkelig flot tempel, udsmykket med en masse mosaik og guld. (Paa tempelranglisten nr. 2 efter The White Tempel). Det var desvaerre ved at blive renoveret efter regnskyl, saa det havde ikke helt samme shine, som vi havde haabet, men vi er begejstret for stedet alligevel - og har valgt at tage dertil, naar det er faerdigt og flot engang om 10 aar. Herefter bestilte vi busbilletter til Vang Vieng (mini-van igen) og spiste paa samme madmarked som dagen foer.

Vang Vieng
Turen til Vang Vieng var ikke saa lang, saa vi ankom foerst paa eftermiddagen og fandt et fint sted at bo (SunSetHome). Vang Vieng er en rigtig backpackerby med lidt Sunny Beach\festival over sig. Paa alle restauranter viser de "Friends", og man sidder i sofaer og spiser. Meget laid-back stil. Sweet. Vi var klar til noget fest og farver, og de frie "buckets" rundt omkring gjorde det meget muligt. Saa efter aftensmaden begav vi os mod Party Island og Bucketbar, hvor de serverer alkohol i legetoejsspande med sugeroer - maerkeligt. Der var rigeligt med alkohol, saa stemningen var hoej og vi 3 toeser havde en fest. Det kunne maerkes naeste morgen. Isaer Rachael var doed. Varmen goer bestemt ikke toemmermaendene lettere at haandtere, saa det var en lang dag. Vi havde dog dagen foer, besluttet os for at leje cykler, saa det maatte vi jo goere - toemmermaend eller ej. Cykelturen var dog lidt en fiasko, men vi fandt en hule og den blev udforsket. Hulen var flere 100 meter dyb, nogle steder meget smal og andre stedet stor. Det gav lidt et adrenalinkick. Herefter cyklede vi igen paa de bumpede veje og kiggede lidt rundt i byen, inden vi afleverede cyklerne igen. Aftensmaden blev som de andre aftener i Vang Vieng spist til lyden af "Friends", og vi besluttede os herefter for at gaa tidligt i seng. Vi skulle dog lige have et slag pool (med meget daalige og skaeve koeller), og her moedte vi Richard fra Holland, som boede samme sted og ogsaa havde planer om at tube den naeste dag. Tubing er at sejle i en badering fra bar til bar. Barerne ligger paa flodbreden. Vi forstod ikke helt konceptet, men var meget spaendte.
Naeste dag soergede vi for at fylde maverne godt, inden vi tog en tuktuk til starttubing-stedet lidt over middag. Vi ankom til den foerste bar, fik det foerste armbaand og delte hurtigt den foerste spand whiskey og cola. Her moedte vi igen Richard og hans australske veninde, Karina, som vi herefter fulgtes med. De er soede mennesker. Vi drog videre til naeste bar, hvor vi fik spraymalet armen og fortsatte festen. Efter at have hoppet fra bar til bar hele eftermiddagen, gik solen hurtigt ned, og vi vendte slidte tilbage mod Vang Vieng. Karina og Richard er rigtig party-people, saa vi fortsatte i deres selskab paa bucketbar til midnat. Sjov dag.
Naeste dag bankede toemmermaendene igen paa indersiden af hovedet, og julie var ekstra slidt med lidt sygdom i kroppen. Saa der var nogle overvejelser omkring at tube igen. Men julie blev dopet og vi kom afsted. Dagen boed dog paa mindre alkohol og kun i form af oel, men fest blev det igen, og maria proevede svaevebanen fra baren og hoppede i vandet. Sej pige (og undskyld mor). Vi havde besluttet at tube hele vejen tilbage til Vang Vieng, men maatte opgive med 2 km igen, da vandet var meget koldt, og vi rystede. Efter et varmt bad tilbage paa SunSetHome, fik vi nogenlunde varmen igen (ikke julie), som derefter kogte i sengen (feber), mens maria fik en sidste bucket (fest).

Vientiane
Naeste morgen havde julie det lidt bedre, saa vi tog bussen (VIP) mod Vientiane. Vi sov begge det meste af vejen og var lidt sloeve. I Vientiane fandt vi hurtigt et guesthouse, og vi gik ud for at finde lidt at spise. Vi fandt et sted lidt ala Starbucks og fik laekker, dyr mad. Da vi havde det ret daarligt begge to, endte vi med at bruge resten af aftenen paa YouthInn. Maria kastede op, og julie havde ondt, men maatte passe maria og koebte derfor lidt cola og vand.
Naeste dag skulle maria stadig passes, saa julie og rachael hentede morgenmad. De fik ogsaa set lidt af Vientiane: et monument (som skulle have samme status som Triumf-buen i Paris), Salat Tao (marked\mall) og en book-shop, hvor maria senere paa eftermiddagen ogsaa saa, og vi koebte her en LonelyPlanet-bog om Malaysia. Om aftenen spiste vi paa det lokale madmarked, billigt billigt.

Skrevet af juliemaria 05:14 Gemt i Laos Kommentarer (0)

Og saa kom vi til Laos!

Turen til Laos, Luang Nam Tha og trek og kajak i Nam Ha nationalpark

sunny 35 °C

Rejsen til Laos og Luang Nam Tha
Naeste dag checkede vi ud af AHH, noed omgivelserne en sidste gang, og blev koert (igen bag paa ladvognen) tilbage mod Chiang Rai. Vi havde hoert, at The White Temple lidt udenfor Chiang Rai var vaerd at se - og det var det. Lignede noget taget ud fra Narnia. Saa smukt. Vi fangede hurtigt en shong-taw (taxi-bus) mod busterminalen og var heldige at naa den lokale bus mod Chiang Khong. Her krydsede vi alle 3 graensen i Laos via. baad over Mekongfloden - og vupti var vi i Huay Xai, Laos. Her fandt vi et billigt guesthouse og spiste aftensmad med udsigt over Mekong-floden. Der er altsaa virkelig flot. Det viste sig dog at vaere et lidt ulaekkert sted, og om natten kunne vi hoere rotter rende rundt inde i vaeggene, og Rachel fandt muselort i sin seng morgenen efter. Godt det kun var en nat!
Naeste morgen havde vi booket plads i e minivan til Luang Prabang, og ankom til Luang Nam Tha efter noget af en slingrertur. Bjergkoersel = mange sving. Vi blev koert direkte til et laekkert guesthouse (Zuela Gh.), og vi gik derefter ud paa hovedvejen og fandt et sted, kaldet Forest Retreat, hvor vi bookede en tur med 1 dages trek + 1 dages kajak i Nam Ha National Park.

Trek+kajak i Nam Ha National Park
Vi spiste morgenmad paa Forest Retreats cafe, og stod derefter klar med vores lille rygsaek til et par dage i naturen. Vi blev koert ud i nationalparken til en lille landsby, hvor vi fik rundt og kiggede lidt og guiden fortalte om deres dagligdag. Herefter startede vores trek. Vi gik op af et bjerg, det tog 1,5 time, noed udsigten paa toppen og spiste frokost der. Turen gik saa naturligt nok ned igen, og efter 3 timer var vi tilbage i landsbyen, hvor vi tog en svoemmetur i floden. Vi var noed til at bade i toej, da det ikke er accepteret at bade i bikini.
Vi fik skiftet over til noget toert toej, og saa gik turen mod den landsby, hvor vi skulle overnatte. Vi gik lidt rundt, og kiggede herefter paa hvordan de forberedte aftensmad. Om aftenen hyggede vi bare med de andre, der var med. Alle vi har moedt indtil videre er aeldre end os, men soede er de!

INFO: Stoerstedelen af befolkningen i Laos og det nordlige Thailand bor i smaa landsbyer. De har hver deres individuelle sprog og kultur, saa det er en oplevelse hver gang man kommer til et nyt sted.

Naeste morgen fik vi en omgang ris til morgenmad, maerkeligt(ris morgen, middag og aften er ikke lige vores kop te), og skulle herefter ud i kajakkerne. Ingen af os havde foer proevet at sejle kajak, men begge kano, saa det var lidt en udfordring i starten. Der skulle samarbejdes, og taalmodigheden blev sat lidt paa proeve. Noget af turen mindede lidt mere om riverrafting, og flere roeg da ogsaa en tur i vanden inklusiv Julie, som herefter havde hjelmen paa resten af turen. Det var en udfordrende tur, og vi havde liiidt ondt i armen efter(men det var nu meget rart, da vi havde ondt i benene fra dagen foer.)
Herefter blev vi koert tilbage til Forest Retreat, hvor alle i gruppen fik en Lao mojito og slappede af.

Luang Nam Tha
I dag d. 14. februar fik vi god morgenmad, lejede nogle cykler og koerte ud til et naerliggende vandfald. Paa turen koerte vi igennem flere smaa landsbyer, i den ene spillede de Justin Bieber(ja, han er saa populaer, at hans musik bliver spillet ude i bitte smaa landsbyer), og vi var flade af grin. Efter 6 km paa cyklerne og en lille gaatur var vi ved vandfaldet. Der var nu ikke meget vandfald at se paa, men det var en flot tur derud. Vi cyklede herefter lidt rundt i landsbyen og kiggede os omkring.
Vores planer for resten af dagen er bare at slappe af, koebe busbilletter til Luang Prabang og fejre valentinsdag med noget god mad i aften.

Skrevet af juliemaria 22:20 Gemt i Laos Kommentarer (3)

Chiang Mai, Chiang Rai og resten af vores tur i nordthailand

Elephant Nature Park

sunny 34 °C

Chiang Mai
Efter Umphang-trekket var vi godt slidte, saa da vi endelig naaede til Chiang Mai efter 6 timers bustur, havde vi besluttet at tage en slapper. Vi fandt hurtig ud af, at Chiang Mai var meget mere vores stil - mindre kaotisk og beskidt og selv stemningen var bare mere afslappet i forhold til Bangkok. Himlen var blaa, saa varmen foeltes mere som solvarme end forurenings-varme. Laekkert!
Den foerste aften brugte vi paa at opdatere jer derhjemme med bloggen og billeder, og vi blev igen konfronteret med, hvor daarligt internettet er. Vi fik ogsaa skypet hjem for foerste gang, hvilket var lidt haardt og maerkeligt, men godt. Vi fandt en virkelig hyggelig cafe, hvor vi fik en omgang staerk mad og turens foerste is. Samme aften gik vi lidt rundt paa loerdagsmarkedet og oplevede en skoen stemning. Da der var blomsterfestival de dage, vi var i Chiang Mai, var der ekstra fest i byen, og loerdag aften var der noget thailandsk dans paa torvet - hvilket mindede julie om en daarlig omgang gymnastikopvisning med forvirrede gymnaster. Saa sjovt at se! Paa vej tilbage mod vores guesthouse (Lai Thai Gh.) kom vi forbi et sted med fiskespa (smaa fisk spiser de doede hudceller paa foedder og ben). Det var en maerkelig oplevelse og gjorde lidt ondt paa julies foed og med tiden ogsaa paa marias vabler.
Efter nogle naetter med daarlig soevn besluttede vi at sove laenge soendag, hvilket viste sig at vaere en meget daarlig ide (saa nu staar vi tidligt op hver dag), da hele dagen igen blev rykket, og vi stod op paa det allervarmeste tidspunkt. Dumt. Men efter en god omgang morgenmad (minus toast, plus yoghurt) begav vi os ud for at finde et vaskeri, da vi ikke havde mere rent toej. Lidt maerkeligt at aflevere alt sit toej og vaere lidt usikker paa at faa det igen. Da det var soendag kunne vi ikke faa vasket toejet paa selve dagen og var derfor lidt presset om mandagen mht. rent toej (men vi vender bare underbukserne. Kein problem!) For 40 baht (= 6,50 DKKR) kunne vi faa vasket, toerret og stroeget et kilo vasketoej - ja tak. Herefter gik vi lidt rundt i den gamle bydel og fandt en internetcafe, hvor vi kunne laegge billederne fra Umphang-trekket op. Forbindelsen her var heldigvis lidt hurtigere, saa det tog kun 1 time (suk!). Eftermiddagen blev brugt paa at udnytte poolen ved guesthouset og vi fik laest lidt i vores rejsebibler, lagt lidt planer for fremtiden og skrevet i vores dagbog. Inden aftensmaden gik vi mod en park for virkelig at opleve blomsterfestivalen. Vildt hvad man kan lave med og af blomster!! Vi blev herefter fanget i soendagsmarkedet (det er kaempe stort!), men vi var ret sultne og ikke ligefrem i markedsstemning. Til sidst fandt vi en restaurantpark med livemusik og blev maette.

Elephant Nature Park
Saa blev det endelig dagen, vi begge havde set frem til, hvor vi skulle besoege et rescue-center for elefanter. Parken ligger et stykke nord for Chiang Mai i skoven, og er et frirum for elefanter, der er blevet reddet fra triste skaebner. Der var en del elefanter, der tidligere havde arbejdet som logging-elefanter, hvor de slaebte kaempe traestammer - en havde traadt paa en landmine og smadret foden - andre havde braekket ben og hofter som foelge af deres arbejde - og naesten alle var blinde paa begge oejne pga. mishandling. Vi laerte, at elefanten er det mest foelsomme dyr, og mange havde mentale problemer. Parken er startet af en ildsjael, som hjaelper elefanter, hvor hun kommer i kontakt med dem, og forsoeger at give dem et bedre liv. Hvis hun kan, koeber hun elefanterne, og tager dem med til parken for at undgaa fremtidig mishandling af dyrene. Vi blev meget roerte af projektet, og lidt kede af at vi for nogle dage siden havde reddet paa elefanter og derved stoettet, hvad parken proever at stoppe.
Vi blev hentet paa guesthouset om morgenen, og paa turen ud til parken saa vi en dokumentar om elefantens betydning i Thailand. Da vi kom derud, var det foerste syn der moedte os elefanterne madkammer. Der er 65 elefanter i parken, og hver elefant spiser 10% af deres egen kropsvaegt hver dag - saa der var masser af frugt! Mens vi fik lov til at gaa rundt blandt elefanterne og fodre dem, hoerte vi deres individuelle, soergelige historier om deres liv foerhen. I parken er der et elefanthospital, da flere af elefanterne behoever daglig medicin. Elefanter udefra kan ogsaa komme ind i parken og faa gratis medicinsk hjaelp - ret barmhjertigt. Herefter fik vi turens absolut laekreste frokost, stoettede souvenirbutikken og daskede lidt rundt indtil elefanterne skulle bades. Det var en hel speciel oplevelse at faa lov til at plaske vand paa elefanterne. I det hele taget var det meget vidunderligt men maerkeligt at vaere saa taet paa frie elefanter hele dagen. Efter badet fik elefanterne et mudderbad for at beskytte sig mod solen, og vi fik begge et kys af en babyelefant :) Dagen sluttede af med at vi saa en National Geographic dokumentar om parken, som var lidt svaer at komme igennem, men det gjorde det ekstra fedt at fodre elefanterne en sidste gang inden turen gik tilbage mod Chiang Mai.

Her hentede vi vores vasketoej, som var paent foldet og sorteret og alle pletter var vaek, og den sidste aften i Chiang Mai blev fejret med god mad + farverig, staerk drink ved siden af Ping-floden, som loeber gennem Chiang Mai. 1-0 til Chiang Mai.

Turen gaar til Chiang Rai...
Formiddagen boed paa pakning, badning og en sidste slapper ved poolen, foer turen gik mod Arcade Bus Terminal, hvor vi for foerste gang skulle finde ud af selv at tage en bus osv. (spaendende). Busturen var meget varm, og gik staerk ned af bakke og laaaaaangsomt op ad bakke. Gammel bus. Da vi ankom til Chiang Rai var vi ved godt mod, saa vi gik bare derudad mod Akha River House. Men! turen paa lidt over 1 kilometer tog over 1 time, da vi ikke kunne finde det og de lokale var helt blanke, naar man sagde "Do you know where Akha River House is?" eller "Akha River House? You know? No?". Haender blev mere og mere svedige, som moerket faldt paa, men til sidst fik hjaelp af en rar politimand, som endda stoppede en 4 sporet vej for os, saa vi kunne komme frem. Tak! Det viste sig dog, at vi hele tiden havde vaeret meget taet paa, men saa fik vi da ogsaa oplevet lokalmiljoet. Eftersom vi ikke havde booket vaerelser krydsede vi fingre for ledige, og vi var heldige, saa vi kunne endelig slappe af med lidt aftensmad.

Akha Hill House
V startede dagen med at fjolle rundt i Chiang Rai. Det er en meget lille by, saa der er ikk saa meget at se, men vi fandt et hyggeligt coffehouse og noed solskinnet. Halv 5 kunne vi endelig komme til Akha Hill House via. en ladvogn, og vi koerte gennem theplantager og landsbyer. Det var ogsaa her vi moedte Rachel fra England, som har valgt at joine vores tur paa ubestemt tid. Soed pige. Akha Hill House (AHH) ligger midt ude i bjergene, 1 times koersel fra Chiang Rai, og er et meget flot og fredsommeligt sted. Her boede vi 2 dage i en lille primitiv Bungalow med en fantastisk udsigt. Om aftenen hyggede vi med de andre gaester og isaer landsbyens boern var rigtig soede (se billeder) og var vilde efter at lege.
Naeste morgen stod vi tidligt op og efter en skoen morgenmad paa bambusterrassen begav vi (Rachel + os) ud paa egen haand. Vi gik efter 2 hot springs, som var alt for varme til at bade i (fandt vi ud af... oev), og turen tilbage mod AHH var lang, besvaerlig, men flot. Vi spurgte en del om vej, for vi moedte nogle franskmaend, som dagen foer var faret meget vild (fra kl. 8-20!!), og det gad vi ikke.
Eftermiddagen brugte vi paa at gaa mod et hoejt vandfald, hvor man kunne staa i (ikke bade), men det er det flotteste vandfald vi har set i Thailand so far. Herefter gik vi mod den lokale 7-eleven og tjekkede den kinesiske landsby ud. Da vi naaede tilbage til AHH var vi meget traette af at gaa, for vejene er meget stejle, saa aftenen blev brugt paa at slappe af med lokal, god mad og Shandi.

Skrevet af juliemaria 21:19 Gemt i Thailand Kommentarer (0)

(Beretninger 11 - 15 af 24) « Side 1 2 [3] 4 5 »