Rejseblogs fra Travellerspoint

Malaysia - eller Maylaysia som vi kalder det :)

Det lumreste land paa vores tur - paa med tempelbukserne!

sunny 32 °C

Pulau Langkawi

Onsdag morgen fik vi sagt farvel til Thailand, inden turen gik mod Langkawi med speedbaad. Det tog kun en halv time, plus en times tidsforskel, at komme til Malaysia, hvor vi fik nye stempler i vores pas og derefter tog en taxi til Pantai Cenang, som er backpacker/strandomraadet paa oeen. Chauffoeren var rigtig flink, og han fik laert os vores foerste malaysiske ord. Det eneste vi husker er dog, hvordan man siger tak, men det er ogsaa det vigtigte. Vi fandt et godt guesthouse, hvor vi fik vores egen lille lejlighed med tilhoerende terrasse. Laekkert! Vi tog bikinierne paa og strandtingene under armen og gik mod stranden, som ligger lige paa den anden side af vejen. Her stegte vi hele eftermiddagen og badede i det laekre vand, som dog ikke var helt saa krystalklart som paa Ko Lipe. Da vi havde faaet nok af alt det sand, beloennede vi os selv med fantastisk aftensmad paa et af resorterne langs stranden. Mums. Vi blev faerdige lige tids nok til at se solen gaa ned over de omkringliggende oeer, og herefter gik vi en tur igennem byen. Torsdag og fredag brugte vi bare paa at slappe af paa stranden, checke det lokale center ud og skrive lidt paa bloggen.

Georgetown - Penang

Loerdag fik vi pakket vores ting og fangede herefter en taxi til faergebyen paa den anden side af oeen. Vi koebte billetter og fik frokost mens vi ventede. Da vi kom til til oeen Penang og naermere bestemt byen Georgetown, satte vi kursen mod Love Lane-omraadet. Vi blev noed til at stoppe paa en lille, lokal cafe paa halvvejen, da det lige pludselig stod ned i staenger. Der sad en flok maend og drak kaffe, og de synes, at det var hyggeligt, at vi lige kom forbi. Da det stilnede af, gik vi videre og fandt et guesthouse, hvor vi fik verdens mindste kasse-vaerelse, hvor der knap nok var plads til en dobbeltseng. Vaeggene var papirstynde og blaeseren larmende helt vildt, men vi var traette og dovne og gad ikke at gaa videre, saa vi slog os ned. Georgetown er en mikset by og har et praeg af baade kinesisk, indisk og malaysisk. Det kommer til udtryk maade i deres mad, kultur og religion. Man kan baade hoere moskeen kalde ind til boen, se budhistiske hjemme-altre og kristne kirker. Vi spiste aftensmad i omraadet "Little India", og fik sjovt nok noget indisk mad. Tandori chicken og Naan broed. Herefter kiggede vi paa andre steder at bo. Vi kunne ikke rigtig klare vores lille kasse. Vi fandt et sted med mere plads, som dog ogsaa har delebad og deletoilet, men det er vist bare saadan det er her i Malaysia.
Soendag lavede vi vores egen "walking-tour" rundt i byen, hvor vi besoegte Penang State Museum, hvor vi laerte lidt om oeen historie og spillede Kalaha. Herefter checkede vi havnen ud, saa et fort og gik igennem "Little India", hvor vi saa nogle templer. Vi kunne godt maerke, at det er laenge siden, at vi har brugt benene, og vores foedder var traette sidst paa eftermiddagen, saa vi slappede af med boeger og friske mangoer, indtil vi skulle skype klokken fem. Efter at have skypet drak vi en oel og snakkede livet derhjemme igennem.
Naeste formiddag pakkede vi turtasken med regnjakker og tempelbukser og fangede 204'eren til Penang Hill. Her tog vi det stejleste op til toppen, hvor der er en god udsigt over Georgetown. Paa toppen saa vi et smukt Hindu-tempel, gik forbi en moske (som saa ret lukket ud) og chillede i en fuglepark med mange flotte og saere fugle. Inden vi tog turen ned igen, smagte vi den lokale ret: Laksa, som er en noget krydret fiskesuppe. Paa togturen ned var vi saa heldige at sidde forest, saa turen fik lidt karakter af en rutsjebane. Smilet kunne slet ikke forlade laeberne, og vi grinte. Juhu! Vi tog bussen mod Prangin Mall, stort shoppingcenter, hvor vi fornoejede os med is og kaffe (det var vel mandag). Resten af eftermiddagen gik med praktiske ting: Vi bestilte busbillet til Pulau Perhentian, koebte 7-eleven morgenmad, betalte for vaerelset og haevede en del penge, eftersom der ikke var nogen ATM's paa oeen i foelge Lonely Planet (Tak for den information).

Pulau Perhentian

Tirsdag morgen ringede alarmen kl 04.40, og vi fik hurtigt pakket sammen og smidt tempelbukserne og sad klar-parat til oe-liv kl. 5, hvor vores pick-up skulle hente os. Kl. halv 6 blev vi dog noget utaalmodige og fik vores soede hoteldame til at ringe til bookingstedet. Det gjorde os blot mere nervoese, for hun antydede, at bussen nok ikke kom, og at vi var blevet snydt. Noget slukoeret valgte vi at vente lidt mere og spiste vores morgenmad. Og bum, vupti, hurra - kl. 6 stoppede en minivan foran os, og vi steg ombord. Den 5 timers lange minivan-koersel mindede os om tiden i Laos; laekre sving og bakker. Vi var dog kun 4 personer i minivan'en, saa vi havde plads til at fylde og slaenge os. Rart ikke at vaere presset sammen. Kl. 11 ankom vi til havnebyen lidt uden for Kota Bharu paa Malaysias oestkyst, og inden laenge sad vi paa speedbaaden paa vej til Pulau Perhentian Kecil (Small Island). Det var noget af en bumletur og vores baller var oemme. Vi ankom til Coral Bay, hvor vi fandt en primitiv, men billig bungalow ved 'Fatimah Chalet'. Vi fik noget frokost paa stranden, og resten af eftermiddagen slappede vi af paa liggestolene.
Efter en god morgenmad paa Mama's (som blev vores yndlingssted at spise paa oeen :) ), lejede vi en kajak. Vi var dog stadig maerket efter den lange dag igaar, saa efter de foerste 5 minutters begejstring, kunne vi maerke de oemme arme og en traethed paa stoerrelse med Sjaelland - vi har mistet vores kondi et sted i Asien... Bum. Vi formaaede nu alligevel at sejle til 2 strande, hvor vi fedede den. Vi syntes selv, at vi var blevet ret haarde til at sejle i kajak, men denne tur var praeget af en del pause og zig-zagging. Om eftermiddagen travede vi over oeen mod Long Baech, hvor vandet er helt klart og sandet helt hvidt. Laekkert. Om aftenen efter et dejligt maaltid paa Mama's, snakkede vi med de lokale og en norsk pige. Der blev spillet guitar og sunget, og vi valgte at fortsaette festen paa Long Beach.
Torsdag stod den paa rejsens sidste snorkeltur (meget soergeligt!), men vi var saa smarte at leje et undervandskamera, saa vi fik taget en masse billeder og fjollede med det hele turen. Det var nogle af de lokale fra dagen foer, som stod for snorkelturen, saa vi foelte os lidt som en del af slaenget :) Foerste stop hed 'Shark point' og lettere skraemte hoppede vi i vandet. Vi saa flere black-tip hajer, men da de ikke var saa store (1 m lang) og svoemmede helt nede paa bunden (8 m nede), var vi ikke saa bange og mest fascineret. 2. stop hed 'Coral Gardens/Fish point', og som navnet antyder, var der en trillion-trilliard fisk. Vi fik udleveret noget toastbroed til at fodre fiskene og blev praktisk talt overfaldet - de svoemmede saa taet paa os og bed os. Av, av. Tredje og sidste stop inden frokost i Fishermen's village hed 'Turtle point' (de er meget opfindsomme med navne), og her snorklede vi efter store havskildpadder. Det var et fantastisk syn! Efter at have slaaet mave paa stranden i fisker-landsbyen, sejlede vi mod et fyrtaarn ude paa vandet, hvor der ogsaa var mange flotte fisk og koraller. Turens sidste stop hed 'Romantic Beach', som er en smuk hvid strand med laekkert vand. Lidt i kl. 5 kom vi tilbage til Coral Bay - godt traette, godt glade. Inden aftensmad paa Mama's fik vi skyllet al saltvandet ud af haaret, naesen og oerene. Paa Mama's moedte vi Kamila (den norske pige fra dagen foer) og fik herefter en oel paa Long Beach sammen med hende.
Fredag var sidste oe-dag, saa vi smed for sidste gang bikinien paa og slikkede sol paa Long Beach. Det var lidt en maerkelig fornemmelse at forlade stranden, og vi blev atter mindet om, at vi saa smaat er paa vej hjem. No more beaches :( Vi spiste frokost for sidste gang paa Mama's, sagde farvel til crew'et og kl 4 tog vi speedbaaden til havnebyen ved Kota Bharu. Her besluttede vi os for at tage natbussen til Kuala Lumpur/KL og sad og ventede paa den.

Kuala Lumpur/KL

Turen til KL gik ok hurtig, og vi fangede i 3. forsoeg en taxi-mand, der forstod, hvor vi ville hen. Det var lidt svaert at finde et guesthouse, da vi ankom kl. 6 om morgenen, men det lykkedes, og vi har nu turens nok flotteste og reneste vaerelse i Malaysia.
Idag loerdag har vi taenkt os at lave absolut ingenting og se Champions Laegue-finalekampen i aften. Vi har undret os lidt over, hvorfor de gaar saa meget op i fodbold her i Asien. De viser kampe paa alle barer og restauranter - store som smaa - i de mindste landsbyer og ogsaa her i hovedstaden. Vi har bare aldrig set dem (asiaterne) spille fodbold... Mystisk.

Skrevet af juliemaria 18.05.2012 21:28 Gemt i Malaysia

E-mail denne beretningFacebookStumbleUponRedditDel.icio.usIloho

Indholdsfortegnelse

Vær den første til at kommentere på denne beretning

Comments on this blog entry are now closed to non-Travellerspoint members. You can still leave a comment if you are a member of Travellerspoint.

Indtast dine Travellerspoint login oplysninger herunder

( Hvad er dette? )

Hvis du endnu ikke, allerede er medlem af Travellerspoint, kan du tilmelde dig gratis.

Tilmeld dig Travellerspoint