Rejseblogs fra Travellerspoint

Frem med bikinien (og regnjakken) paa Thailands vestkyst!

Paa de 2 uger vi bevaegede os ned langs kysten, naaede vi at opleve 3 fantastiske oer og spise en rugbroedsmad. Thailand er nemlig et rart sted.

sunny 33 °C

Krabi

Lidt i kl. 6 stod vi klar med kaempetasken paa ryggen og en pose med morgenmad fra 7-eleven - klar, parat til at blive hentet af en son-thaew (som er navnet for deres 'taxi'er'). Vi blev koert til havnen, hvor vi kom paa en baad mod Surat Thani, hvorfra en bus koerte os direkte til Krabi. Som altid i Asien bliver man ikke fragtet hele vejen til sin destination, men ender ved en busstation lidt uden for byen, for saa kan man nemlig faa lov til at betale nogle ekstra baht for den sidste del af turen. Laekkert. Vi er blevet gode til at gaa rundt og se byens hotel/hostel/guesthouse-muligheder, inden vi slaar os ned et sted, og vi fandt et rart og rent hotel. Vi havde hoert om et sted, kaldet Cafe Europa, hvor det er muligt at faa en rigtig rugbroedsmad og andet danskmad. Vi var ellevilde, da vi fandt cafeen, og det var med julelys i oejnene og foroeget mundvand, at vi bestilte rugbroedsmadder til lyden af P3. Sweet. De to danske herrer, der har drevet restauranten i mere end 20 aar, gav os nogle nyttige tips om byen og foreslag til aktiviteter.
Naeste dag gjorde vi brug af gaarsdagens raad og gik op til Krabis hovedgade, hvor vi hoppede paa en 'shared' taxi, som koerte os 8 km uden for Krabi til The Tiger Cave Temple. Templet var ikke saa imponerende, men vi havde besluttet os for at besejre de 1237 trin op til the viewpoint - udkigsstedet! Trapperne var stejle, der var varmt og vi svedte hele Oestersoeen ud, men lidt over en halv time efter stod vi paa toppen - og hvilken udsigt! Vi kunne se landskab taget ud fra Jurassic Park, og hvis vi vendte os om, kunne vi se havet og fladt landskab. Flot. Vi fik pulsen ned og noed blaesten paa toppen, inden vi begav os ned igen - forbi en masse svedende mennesker, som spurgte opgivende: "How far?". Da vi kom ned, koebte vi ananas og chillede med omraadets aber, mens hvide nonner og orange munke gik rundt. Paa det aftale tidspunkt kom vores taxa-mand troligt tilbage og hentede os, hvilket vi havde vaeret lidt i tvivl om pga. manglende kommunikationsmulighed, men han kom tilbage, og vi foelte os heldige. Altid rart naar tingene klapper, og de lokale er venlige. Om aftenen gik vi paa marked, hvor vi proevede noget saa fjollet som fried ice-cream. En succes.
Da der ikke er nogen strand i Krabi, valgte vi loerdag morgen at tage mod Ao Nang, som ligger 20 km nord fra Krabi. Her koebte vi 2 store strandhaandklaeder og en bold (klar til strand!), inden vi hoppede paa en longtail-boat til halvoeen, Railey. Halvoeen er kendt for sine gode klatringsmuligheder pga. sine hoeje limstensbjerge, og da vi besoegte Railey, var der en igangvaerende klatre- og ildfestival: Rock&Fire. Vi kastede os i boelgerne, noed stranden og efter en sjov nuddelsuppe, begav vi os mod Phranang Beach med hvidt sand, klipper og dybt vand. Vi dasede til kl. 5, hvor vi kom med en longtail-boat tilbage mod Krabi, hvor vi fik noget laekkert aftensmad paa markedet ved havnefronten. Da det var loerdag og officiel dessert-dag, koebte vi fjollede, smaa kager paa markedet og nogle sure fried bananas. Det var dog ikke den store succes, og vi blev enige om, at man altid skal holde sig til banankagen. Dumme piger.
Soendag var det tid til en tur, og vi tog med Krabi Kingdom paa en kombineret snorkel/kajak-tur. Foerste stop var oeen Daeng, en roed klippeoe, hvor vi snorklede foerste gang, men vi var ikke vildt imponeret over sigtbarheden og dyrelivet. Vi sejlede videre til Paradise Island, hvor vi kunne bade og slikke lidt sol. Efter en halv times tid bevaegede vi os mod Hong Island, som var en endnu flottere oe med hvidt sand, palmer og klart, blaat vand. Her fik vi frokost, og vi efterlod vores ting ved en soed, svensk pige, mens vi sejlede afted i kajakken. Vi er efterhaanden blevet ret haarde til det. Vi blev udfordret af baade blaest og boelger, men klarede det og sejlede hele vejen til en flot lagune, hvor vi hoppede ud af kajakken og fjollede rundt. Lagunen var virkelig smuk og stille - et lille paradis. Vi sejlede tilbage til de andre, og herefter fragtede baaden os til Ao Nang, og vi blev herefter koert tilbage itl Krabi. Rigtig god tur.

Koh Phi Phi

Sejlturen til Koh Phi Phi Don var praeget af en del boelgegang, som resulterede i lettere kvalme, og vi savnede helt de mange timers busture. Turen var dog kort, saa vi klarede den. Vi havde i forvejen bestilt et vaerelse paa 'Harmony House', hvilket inkluderede pick-up (som vi er meget stor fan af). Paa KPP er der ingen egentlige veje, kun stier og smalle gader, hvilket betyder, at der ikke er nogen biler eller stoerre koeretoejer paa oeen. Saa vores pick-up (som plejer at vaere en mini-van eller song-thaew) bestod af en mand med en traekvogn..... Fjollet. Vi gik som et lille optog efter ham gennem de smalle gader og fornemmede oe-stemningen. Efter noget frokost gik vi mod stranden, hvor vi slappede af hele eftermiddagen. Om aftenen chillede vi ved de smaa strandbares liggepuder og noed stranden.
Naeste dag hoppede vi i bikinien, slyngede strandtasken under armen og tog en lontail-boat med Long Beach, som er en renere strand med stille atmosfaere og krystalklart vand. Laekkert. Her dasede vi til kl. 5, hvor vi satte kursen tilbage mod Ton Sai Village, som er navnet paa KPP's centrum/by. Vi fejrede aftenen med herre-middag, KAEMPE kylling og KAEMPE kartoffel.
Onsdag morgen koebte vi yoghurt og spiste sidste ration af vores muesli, inden vi blev hentet af vores pick-up-mand paa en lyseroed cykel. Vi havde nemlig bestilt en snorkeltur, som skulle vise os det bedste af Koh Phi Phi Don (storebror-oeen) og Koh Phi Phi Leh (lillebror-oeen). Efter en kop kaffe kom vi afsted paa baaden og gjorde foerste stop ved en strand, kaldet Monkey Beach. Her var der rigtig mange aber og soede babyaber ogsaa. Andet stop var Maya Bay, som er blevet rigtig beroemt, fordi at filmen: "The Beach" er blevet filmet her. Stranden var ikke til at se for bare mennesker, men der var alligevel super flot, og vi fik taget en masse billeder. Vi sejlede lidt videre og kom hen til en bugt, hvor vi snorklede. Selvom vi fik udleveret turens hidtil daarligste snorkeludstyr, var det fantastisk, og vi fik set en masse flotte fisk. Efter et par mindre interessante stop sejlede vi tilbage til Phi Phi Don, Tonsai bay og "Shark point", hvor vi igen snorklede. Her var der ogsaa masser af fisk og andet dyreliv, og vi fik endda begge lov til at holde en soepoelse. (Fornem ironien, det var SAA klamt!) Vi sejlede op af oestkysten, og foerste stop var "Ao Lo Mu Di" bay, hvor vi fik en lille rismadpakke. Stranden var laekker og uberoert og der var naesten ingen mennesker, saa vi lagde os i vandkanten og slog mave. Vi sejlede laengere nordpaa til "Mosquito Island", hvor vi igen snorklede til vores kaeber var helt oemme af at have snorklen i munden. Turens sidste stop var "Bamboo Island", som var den fineste, lille, uberoerte oe. Her fjollede vi rundt i over en time, inden vi satte kursen tilbage mod Phi Phi Don. Det var en rigtig god tur!

Ko Lanta

Inden vi skulle med faergen til Ko Lanta 11.30, gik vi op paa toppen af et stort bjerg for at nyde den fantastiske udsigt over Ko Phi Phi. Det var virkelig, virkelig smukt og helt sikkert svedeturen derop hver. Da vi kom tilbage til vaerelset, smed vi kaempetasken paa ryggen efter at have pakket det sidste i de vanlige systemer og gik afsted mod havnen og faergen. Allerede paa havnen blev vi changhajet af en soed mand, der arbejdede for et resort paa Ko Lanta, og da vi bare gerne hurtigst muligt ville finde et sted at bo, sagde vi ja til en overnatning paa resortet. Der er pool, og det ligger lige ned til stranden, saa det virkede som en fantastisk ide. Efter en ret vippende sejltur kom vi i godt humoer til Ko Lanta og hoppede i den ret klorede pool. Vi fik afleveret en masse toej til vask og opdagede senere, at vi havde afleveret lidt for meget, da vi stod uden undertoej at tage paa. haha. Om aftenen havde vi bestemt os for at skulle have 3-retters menu paa resortet, og vi spiste til vores maver var ved at spraenges.
Fredag som vi meget laenge og fik foerst morgenmad lidt over 12 til stor fornoejelse for resortets personale. Monsunsaesonen er vist for alvor begyndt her i Thailand, saa dagens vejr boed paa blaest og regn, og stedet mindede mere om camping i Vestjylland end ferieparadis i Thailand. Vi proevede at vaere positive, tog benene paa nakken og gik ud af Ko Lantas ene store vej til "Lanta animal welfare", hvor vi kiggede lidt rundt. Det er et projekt som redder og hjaelper hunde og katte paa oen. Paa vejen tilbage igen fjollede vi rundt i regnen, inden vi koebte chips og kiks og satte os paa terrassen og laeste. Senere gik vi en lang tur langs stranden, som mindede om Vesterhavet pga. de mange boelger.
Loerdag formiddag kom der igen et ordenligt regnskyl, og vi overvejde om det var en god ide at leje en scooter, som vi havde planlagt. Regnen stilnede dog af og vi koerte rundt paa oen. Et par gange legede vi ufrivilligt "Kylling" med en bil, foer vi opdagde, at vi koerte i den forkerte side af vejen. De korer i den modsatte side af vejen end os, saa det er ret forvirrende. Vi koerte til byen "Old Town', hvor vi spiste noget frokost, inden vi koerte op til havnebyen paa den nordlige spids. Sidst paa eftermiddagen badede vi, og solen kom faktisk en smule igennem de tunge skyer. Om aftenen tog vi igen scooteren og koerte nordpaa, hvor vi fandt en hyggelig restaurant, hvor vi fik en curry til aftensmad. Vi koerte tilbage og pakkede og saa herefter Chelsea vs. Liverpool i "Freedom Bar".

Ko Lipe

Vi kom til at ignorere alarmen, da den ringede, saa vi for op 15 min foer vi blev hentet. Vi naede dog det hele og koerte i en minivan med tankerne tilbage paa Laos til Trang. Her kom vi paa en ny minivan, og vi troede, at vi bare blev koert ned til havnen, men blev istedet koert hele vejen til Pak Bara, hvor vi ventede, foerst det ene sted og saa det andet i sammenlagt 4 timer, inden vi endelig kom med en speedbaad til Ko Lipe. Typisk, daarlig transportdag i Asien. Da vi endelig kom til Ko Lipe, foeltet det dog som om, at det var ventetiden vaerd. Ko Lipe er virkelig postkortvaerdig! Der er saa flot! Inde paa oens smaa gader blev vi changhajet af en mand, som havde nogle bungalows. De var mildest talt ikke ret laekere, det var bare en madres paa gulvet, og der var ikke noget tag over badevaerelset, men vi var traette og slog os ned der. Vi proevede at komme i godt humoer igen med fruitshakes og dessert, og begyndte ogsaa allerede om aftenen at kigge paa andre steder at bo.
Om natten var der det vildeste storm/regnvejr, og vi laa i vores lille, primitive bungalow og frygtede det vaerste. Det var en lang, kold nat, hvor vi ogsaa blev aedt af myg, saa vi var naermest lettede, da vi vaagnede. Vi fik hurtigt pakket vores ting sammen og sagde farvel og tak til "Bonus"-bungalows og sagde herefter hej til "Thai Hut", hvor der faktisk var tag over hele bungalowen og madressen var haevet over jorden. Vi hoppede i bikinien, pakkede strandtasken og gik paa "Sunrise beach". Her fedede vi den hele eftermiddagen paa den smukke strand, indtil vores maver knurrede af sult. Efter noget frokost gik vi paa Pattaya beach, som bar mere praeg af fest og mennesker og var knap saa fin, men vi blev her alligevel, til vi begyndte at blive aedt af myg.
Naeste morgen pakkede vi igen strandtasken, men vejret var ikke helt saa meget med os. Der var overskyet og store, moerke skyer truede med regn. Efter en kop kaffe gik vi dog alligevel paa "Sunrise beach" og lagde os paa terrassen til en af de mange strandbungalows helt nede ved stranden. Gid man havde raad til saadan en! Vi noed udsigten og lyden af havet, mens vi laeste, og efter et par timer kom solen da ogsaa. Paa vej tilbage til "Thai Hut" fik vi Thailands sidste Pad Thai inden turen gik mod Malaysia.

Skrevet af juliemaria 19:23 Gemt i Thailand

E-mail denne beretningFacebookStumbleUpon

Indholdsfortegnelse

Vær den første til at kommentere på denne beretning

Comments on this blog entry are now closed to non-Travellerspoint members. You can still leave a comment if you are a member of Travellerspoint.

Indtast dine Travellerspoint login oplysninger herunder

( Hvad er dette? )

Hvis du endnu ikke, allerede er medlem af Travellerspoint, kan du tilmelde dig gratis.

Tilmeld dig Travellerspoint