Rejseblogs fra Travellerspoint

Saa er Vietnam barberet!

Homestay og oe-liv

sunny

Can Tho

Vi forlod Saigon tidligt om morgenen og tog med den lokale bus mod Can Tho, som er en by i Mekong-deltaet. Vi havde forinden emailet med en mand, som har et homestay lidt uden for Can Tho i en rigtig hyggelig landsby. Det loed godt, det han skrev, saa vi besluttede os for bare at tage afsted og se, hvad der skete. Efter en svedig bustur, hvor vi blev tilbudt nogle saere noedder af en lokal dame i bussen, som var vaeldig begejstret for at se os blandt de lokale, ankom vi til Can Tho Bus Station ved 12-tiden. Der var ingen homestay-mand at se, men bussen var ogsaa lidt tidligt paa den, saa vi besluttede os for at vente lidt. Efter noget tid kom der en taxa-mand (sendt af homestay-manden, fandt vi ud af senere), men vi var ret skeptiske, da der altid er et hav af motorcykeltaxaer, tuktuk'er og andet gejl, der spoerger til vores faerd og gerne vil hjaelpe. Manden far taxaen kunne dog vise en sms (med vores navne), saa vi hoppede ind og koerte ud i landsbyen. Da vi ankom fik vi laekker, hjemmelavet frokost og blev indlogeret i vores primitive bambushytte, som laa lige ved floden. Vi fik lov til at laane familiens cykler og cyklede gennem landsbyen, hvilket var en fantastisk oplevelse. Hvor omkring vi kom, raabte folk "Hello!" og smilede, og helt vildt var det, da vi kom forbi en skole og blev omringet af boern, der skreg "HELLO!!" - de var saa soede. Da vi var saa begejstret for frokosten, spurgte vi, om vi kunne vaere med til at forberede aftensmaden - en slags cooking school - og det kunne vi godt, saa det gik aftenen med.
Naeste dag havde vi arrangeret med homestay-far, at han skulle sejle os til the floating market, hvor folk kommer fra naer og fjern for at saelge deres groentsager. Vi saa solopgangen fra baaden, mens vi spiste (igen laekker) morgenmad. Paa markedet sejlede vi rundt om de mange baade, og vi fik ogsaa lov til at komme op paa en dem, hvor vi koebte ananas. Efter markedet sejlede homestay-faren os rundt i de smaa kanaler, hvor vi besoegte en masse steder: en risnuddelfabrik, et gartneri, en vandmelonfarm, en monkeybrigde (som er en bro, man KUN kan gaa over) og en risfabrik. Turen var virkelig god, og vores homestay-far var rigtig god til at fortaelle om de forskellige steder. Efter frokost satte vi kursen mod Rach Gia og ankom der foerst paa aftenen. Rach Gia er en havneby og var vores mellemlanding til oen Phu Quoc.

Phu Quoc Island
Naeste morgen tog vi med Super-Dong-faergen til Vietnams stoerste oe, og paa de 2 1/2 time det tog at sejle derhen, saa vi en masse kung-fu-film, som gav anledning til en del grin. Baaden lagde til ved oeens oestlige side, men vi ville gerne bo paa oeens vestlige side, saa vi hoppede paa en bus, som koerte til den stoerste by, Doung Dong. Efter at have gaaet lidt i heden med al vores oppakning, tog vi alle 3 en taxa mod Family Hotel, som vi havde laest om paa forhaand. De havde heldigvis plads og efter at have stillet rygsaekken, kunne vi spise frokost med foedderne begravet i sandet 2 meter fra havet. Saa skoent! Eftermiddagen var ren afslapning (eller, vi proevede at planlaegge vores tid i Cambodia, svaert).
Efter noget hurtig morgenmad lejede vi en scooter, tog et kort over oeen under armen og koerte mod den sydlige spids. Da vi koerte paa de roede grusveje med udsigt over kysten, kunne vi se, at oeen stadig ikke er ret udviklet og der var primitive bambushytter hele vejen. Da vi naaede havnen, var det middagstid, saa vi fik noget frokost, mens sveden havlede ned af os. Familien, der havde spisestedet ville gerne taende for deres blaeser, men der var stroemafbrydelse. En soed dame assisterede med en vifte i stedet. Det var rart. Herefter koerte vi nordpaa igen langs oestkysten og gjorde stop ved Coconut Prison Museum. Her blev vi endnu engang forfaerdet over Vietnamkrigen og dens torturmetoder, men det var laererigt. Herefter susede vi videre til Sao Beach, som bogstaveligt talt slog benene vaek under os. Den er saa hvid med palmer, og havet er saa blaat, og der var naesten mennesketomt, saa vi blev haengende i et par timer og fik bygget et sandslot.
Vi koerte tilbage mod Duong Dong, og her fik vi bestilt billet til en snorkel-tur naeste dag. Om aftenen var vi paa det lokale marked, som er spaekket med boder, der saelger perler, som bliver produceret i omraadet.
Sidste dag i Vietnam tog vi paa snorkeltur. Vi blev hentet paa vores resort af en scooter, og vi spurgte hinanden, om vi mon skulle koere rundt paa den hele dagen - det skulle vi heldigvis ikke, for vi blev koert til en bus. Foerste stop paa turen var en Pearl Farm, hvor vi saa, hvordan de aabner oesters for at faa fat i perlerne. Man kunne ogsaa koebe flotte smykker til knap saa flotte priser, saa vi kiggede bare. Vi koerte herefter til oeens sydlige spids og kom paa en baad, som sejlede os ud til en klase af smaa oeer syd for Phu Quoc. Inden laenge var vi ved snorkelspot 1, og vi ifoerte os derfor snorkelmaske, luftroer og svoemmefoedder og hoppede i vandet. Det var et rigtig fedt sted at snorkle med masser af koraller og farvestraalende fisk, og vi gik foerst op af vandet, da vi lignede to rosiner - helt rynkede. Efter at have snorklet ved snorkelspot 2 (ikke naer saa godt som 1, men flot), fik vi frokost paa baaden og proevede at fiske lidt bagefter. Vi var dog ikke saa gode til det, men andre kunne fremtrylle flotte, smaa fisk paa fiskekrogen. Saa satte baaden kursen mod havnen igen og efter at have set markedet i havnebyen, koerte vi mod Sao Beach. Vejret var dog ikke saa godt som dagen foer, og vi var i den turistede ende, saa oplevelsen var lidt en anden - men i vandet kom vi :) Lige da vi kom tilbage til vores resort begyndte det at regne - timing, sweet - og aftenen blev brugt paa at pakke, bestille billet til Kep (Cambodia) og udveksle dagens oplevelser med Rachael, som havde vaeret paa dykkertur.

Turen til Kep, Cambodia
Tidligt, meget tidligt soendag morgen fik vi kastet noget yoghurt i hovedet, inden vi blev hentet i en minivan. Der var noget forvirring om, hvem og hvor mange, der nu kunne klemmes ind i en minivan, men vi kom med faergen 8.30. Da vi kom til Ha Tien, som er graensebyen, fik vi vekslet dhong til dollars og soegt om visum. Igen var der en del forvirring om, hvornaar bussen koerte - vi havde en billet, hvor der stod "departure: 12am", men bussen koerte foerst 13.30. Saadan er det bare i Asien. Vi fik krydset graensen, maalt vores temperatur, saa vi kunne faa et papir, hvor der staar, at vi er raske. Julies temperatur var dog lidt hoej, men kunne krejles med en undskyldning om at have vaeret for meget i solen. Saa vi kom alle 3 sikkert over graensen. Vi blev herefter koert til den lille kystby Kep i en personbil (ingen ved, hvorfor vi skulle skifte fra bus til bil - men skifte skulle vi). I Kep fandt vi et hyggeligt hotel (Boat House) med laekker have og tv-rum. Efter den lange rejsedag beloennede vi os med en iskaffe og saa The Killing Fields, som er en film, der omhandler de forfaerdelige ting, der skete under Khmer Rouge. Efter aftensmaden saa vi en mere opmuntrende film, saa vi gik glade i seng.

Det er lidt underligt at komme til Cambodia efter at have tilbragt 5 uger i Vietnam, hvilket foeles som en menneskealder i rejseaar. Vietnam har vaeret lang paa alle omraader. Vi har set alt fra regnskov, storby og kyst til oerken, bjerge og landsbyer. Vi har vaeret lige fra graensen til Kina til Vietnams allersydligste punkt. Vi har med andre barberet Vietnam.

Skrevet af juliemaria 06:07 Gemt i Vietnam

E-mail denne beretningFacebookStumbleUpon

Indholdsfortegnelse

Vær den første til at kommentere på denne beretning

Comments on this blog entry are now closed to non-Travellerspoint members. You can still leave a comment if you are a member of Travellerspoint.

Indtast dine Travellerspoint login oplysninger herunder

( Hvad er dette? )

Hvis du endnu ikke, allerede er medlem af Travellerspoint, kan du tilmelde dig gratis.

Tilmeld dig Travellerspoint