Rejseblogs fra Travellerspoint

Oemme baller og foedder i Vietnams sydlige del

Motorcykler, roedt sand, strand og storby

sunny 30 °C

PS. Vi skriver paa en computer, hvor vi ikke kan skrive stort c. Bare til hvis I undrer jer...

Easyrider-tur

Vi blev hentet om morgenen af vores easyridere. De fik hurtigt snoerret al vores habengut bag paa deres cykler, vi fik udleveret hver vores smarte hjelm og snart droenede vi ud af Nha Trang. Foerste stop var et gulvtaepppevaevningsvaerksted (er det overhovedet et eksisterende ord?), hvor vi fik lov til at vaeve, men aerlig talt fik vi vist oedelagt mere, end vi fik hjulpet. Herefter koerte vi videre og stoppede ved en gate, som adskiller Nha Trang fra landet - og det var ogsaa her, vi for foerste gang blev klar over vores guiders meget spinkle engelskkundskaber... Saadan kan man jo vaere saa heldig. Paa vej op igennem bjergene gjorde vi en masse lokale stop, og vi saa derfor en masse ting, man ellers nok ikke ville have set (f.eks. en smedje, en haengebro, en traefabrik og en lille lokal vejside-restaurant). Det virkede ikke som om, at de var vant til at se turister paa de kanter, men alle vinkede gladeligt til os, mens de var igang med deres daglige goeremaal. Guiderne var meget ivrige efter at tage billeder af os ved de forskellige stop - ikke altid vi lige gad at have et billede (f.eks. ved et vandfald, der ikke rigtig var der, og hvor vi vist var en stoerre turistattraktion end selve vandfaldet, eller hvad det nu var - men vi smilede paent til fotografen alligevel. Da vi naermede os 2000 meter over havoverfladen, var det tid til frokost, og vi fandt regnjakkerne frem. Resten af turen til Dalat boed paa smuk udsigt til kaffeplantager, dale, bjerge og blomster. I Dalat besoegte vi et hus, kaldet "Skoert hus" (paa dansk), og det var som taget ud af Alice i Eventyrland. Skoert og lidt random. Om aftenen spiste vi paa en lokal restaurant med vores guider og fik hotpot, risvin og spillede nogle vietnamesiske spil.

Naeste morgen fik vi hurtigt pakket vores ting sammen og fik noget morgenmad. Det regnede og rumpetten gjorde ondt, saa det var lidt haardt at komme igang. Dagens foerste grin var dog ikke langt vaek, da en flok munke paa vores foerste stop ved en pagoda ville have taget et billede med os. De var virkelig soede, og vi fjollede laenge rundt ved den smukke pagoda. Herefter blev vi udstyret med hver vores laekre regnsaet, og allerede ved dagens andet stop fik vi begge et mega grineflip, da Maria faldt i mudderet ved en kaffeplantage til stor irritation for hendes driver og til stor fornoejelse for Julies. De proevede herefter at toerre mudderet af Maria, men det lykkes ikke rigtig og motorbiken blev desvaerre ogsaa mudret. Sorry. Herefter koerte vi igennem landsbyer og ned af bjergene igen, inden vi stoppede ved en lille restaurant, hvor rumpetten fik en slapper og Marias driver fik vasket sin bike. Paa den videre tur mod Mui Ne kunne vi begynde og maerke varmen, og der blev gradvist mere fladt med sand og mindre bjerge. Vi stoppede ved en mark, hvor vi hjalp de lokale damer med at toerre deres groentsager. De skulle vendes ved at gaa rundt i spor gennem bunkerne, men vi oedelagde vist deres system. Vi beklager. Sidste stop inden Mui Ne var de kaempe sanddynger, og det var lidt som at vaere i Raabjerg Mile bare med roedt sand. Vi blev koert til et laekkert resort, hvor vi valgte at blive boende, da det laa lige ud til havet. Stranden laa serioest 1m fra resortets afslapningsomraade med haengekoejer og liggestole. Resten af dagen slappede vi bare af og fik lagt nogle billeder op.
Easyrider-turen var en fed oplevelse, og vi fik set en masse ting fra en anden vinkel.

Mui Ne
Om formiddagen slappede vi bare af og noed omgivelserne og det laekre hav. Vi havde aftalt at moedes med Rahael, saa vi begav os med en adresse i haanden afsted ud af den lange hovedvej. Efter lidt tids gang fandt vi ud af at hun boede paent langt vaek, og vi overvejede situationer og endte med at leje en scooter efter megen toeven. Ingen af os har koert scooter foer, men Julie var frisk paa at proeve. Efter noget instruktion og en lille proevetur gik det over stok og sten. Vi aftalte at moedes med Rachael ved sanddyngerne og se solnedgangen sammen. Vi fraesede de 15 km derud, og da klokken kun var 16, chillede vi med noget iskaffe og tog flere fjollede billeder i sandet. Det var super smukt at se solnedgangen, og vi foelte os meget heldige over at vaere lige der paa det tidspunkt. Vi aftalte at spise aftensmad sammen, og da Rachael havde taget bussen derud gik det i hu-hej-vilde-dyr-tempo tilbage mod Mui Ne efter bussen. Vi fik noget laekker seafood og hyggede paa restauranten, inden vi skulle aflevere scooteren tilbage til den lokale dreng vi havde laant den af.

Vi fik noget morgenmad og fik pakket(+ Julie fik gaaet marathon hen til en haeveautomat), inden vi en sidste gang hoppede i vandet og klokken 13 kom vi igen paa en natbus til Saigon. Da vi kom til Saigon, vadede vi lidt rundt, inden vi fandt det guesthouse, hvor Rachael i forvejen havde booket os et trippelroom. Det var rart, at det var ordnet, og ogsaa rart at bo med Rachael igen.

Saigon
Vi fik endelig afleveret vores vasketoej og gik derefter alle tre mod War museum, som handler om Vietnamkrigen. Vi havde snakket om inden, at det nok godt kunne virke lidt voldsomt, og det var det bestemt ogsaa. Det var dog spaendende og oejnaabnende. Vi saa tanks, vaaben, flyvemaskiner, tigercages og andre torturmetoder, og laeste om mange af krigens konsekvenser. Vi har vist ikke hoert godt nok efter i historietimerne, for vi blev mange gange chokerede over krigens grusomheder. Efter en formiddag paa krigsmuseet, gik vi paa det store marked, saa os lidt omkring og fik noget frokost. Mens Julie skypede, gik Rachael og Maria hen til Hard Rock cafe og bestilte bord til naeste aften, hvor vi ville fejre, at vi havde vaeret afsted halvdelen af tiden. De gik ogsaa omkring biografen og bestilte billetter til samme aften. Efter noget aftensmad, tog vi i biografen og saa "The Lorax", hvilket var en rigtig sjov 3D-film.

Naeste morgen hoppede vi paa den lokale bus til cu chi tunnellerne, hvilket var lidt en oplevelse i sig selv. Vi fik en god guide, som kunne fortaelle os en masse fakta om tunnellerne. 1. Tunnellerne blev foerst brugt af vietnameserne til at gemme sig for franskmaendene, 2. Under Vietnamkrigen blev de gjordt stoerre med to nye etager med faelder til forsvar og skydehuller til angreb, 3. Tunnelsystemet er 250 km langt, 4. Om dagen kunne de grave 2 m tunnel, 5. Det tog 20 aar at faerdiggoere tunnelsystemet. Vi fik lov til at kravle ned i en 30 m lang tunnel, som nu er hjem for en lang raekke flagermus, og vi fik smagt den groentsag, de primaert levede af derude(en slags soed kartoffel).
Da vi kom tilbage til Saigon sidst paa eftermiddagen, gik vi i bad og tog festtoejet paa, inden vi gik mod Hard Rock cafe. Her fik vi laekker, laekker mad og blev godt underholdt af livebandet. Vi fik helt bestemt fejret vores to maaneders dag med maner!

Sidste dag i Ho chi Minh city eller Saigon, som de fleste kalder det, gik med at shoppe og efter megen soegen fandt vi 1 butik, hvor toejet baade var stort og paent nok. Dejligt. Vi travede rundt i hele Saigon ca. hele dagen, saa det var med oemme foedder at vi gik tilbage mog Mai Guesthouse og pakkede en pose med ting, der skulle sendes hjem til DK. Posthuset laa langt vaek, saa det var med frygt for lukketid, at vi naermede os. Det var dog rimelig nemt at faa sendt en pakke, saa nu krydser vi bare fingre for, at de naar hele vejen til det danske. Saigon er forresten en rigtig storby, ret fin med parker og boulevarder - saa vi blev ret glade for at vaere der.

Skrevet af juliemaria 02:53 Gemt i Vietnam

E-mail denne beretningFacebookStumbleUpon

Indholdsfortegnelse

Vær den første til at kommentere på denne beretning

Comments on this blog entry are now closed to non-Travellerspoint members. You can still leave a comment if you are a member of Travellerspoint.

Indtast dine Travellerspoint login oplysninger herunder

( Hvad er dette? )

Hvis du endnu ikke, allerede er medlem af Travellerspoint, kan du tilmelde dig gratis.

Tilmeld dig Travellerspoint